|  
       Publiceret
          på engelsk
          i 'Situationister 1957-70', 1971 signeret af Ambrosius Fjord. Skrevet
          af Jens Jørgen Thorsen og senere trykt i hans samlede artikler
          'Friheden er ikke til salg* (1980) i en' pyntet' udgave; 3000 demonstrater
          var pludselig 8000 og alle begivenhederne "havde helt fulgt mit
          partitur" , dvs. Thorsens... 
       
     | 
     
        CO-RITUS 
         
        CO-RITUS var det første
        forsøg på at slippe af med
        tilskueren i den kreative proces ved at forandre ham til deltager. På den
        måde, tænkte jeg, kunne man angribe forbruger-strukturen
        i nutidens samfund og i det kunstneriske og bymæbsige liv. Det
        var et forsøg på at basere aktiviteterne på folkelig
        kreativitet. 
       De første CO-RITUS manifestationer blev organiseret i København
        og Sverige af mig med situationister fra den Anden Situationistiske Internationale.
      Men teorien blev behandlet i Co-ritus manifestet. 
      Blandt eksperimenterne
      kan vi fx. nævne: 
      Den første
            CO-RITUS-koncert og manifestion [1962] 
        Den begyndte med at gæsterne blev ledt ind i et tomt rum. De blev
        præsenteret for alle slags materialer og de næste fjorten
        dage der fulgte boblede med kollektiv spontan aktivitet fra alle gæster.
        Der var digtoplæsning af folk fra de omkringliggende gader og
        husblokke, der var fælles musik. Slutpunktet var at forsøge
        på at erobre Københavns indre by og omdanne den til et skabende
        felt for almindelige folk i stedet for arkitekterne og deres våbenbrødre,
        forretningsfolkene. Dette blev brutalt stoppet af politiet. I denne
      sidste afdeling deltog bl.a. SPUR-gruppen fra München. 
      Den fjerde
        CO-RITUS-koncert 
        i Uppsala 1963 for fire hundrede gæster, tomme øldåser,
        skrot-orgler, fem film-projektorer, jazzorkestre, svensk dobbelt-trompet
        og bilhorns-orgler, vandrende collage og spontant publikum. Publikum
        startede med at danse, male og bygge på den kæmpemæssige
        vandrende collage mellem bjerge af tomme dåser mens andre dannede
        grupper for at spille musik eller for at optræde efter direktiver
        fra film-projektorerne. Denne begivenhed blev iværksat for at
        latterliggøre 800 års jubilæet for Uppsala Ærkebispesæde
      og kristendommens indførelse i den skandinaviske kultur. 
       Den spirale labyrint 
  i Malmö Rådhushal, Sverige [1963]. En hel serie af situationistiske
        labyrint-projekter var fiaskoer. Den spirale labyrint i Malmö kombinerer
        de spirale og de labyrintiske muligheder fordi den på én
        gang er begrænset og uendelig, færdig og uendeligt variabel.
        Desværre blev gæsternes arbejde med videreførelsen
      af den spirale labyrint standset af Rådhusets myndigheder. 
      Den
        tolvte CO-RITUS manifestation, 1965 
        Arrangeret i én af Københavns travleste gader paralyserede
        denne manifestation fuldstændigt politiet ved at ende i en fest
        for mere end 3000 deltagere, folkemusikere, malere og musikere. Et vældigt
        publikum-fremstillet kollektivt maleri dannede en barrikade tværs
        over den ret snævre fodgængergade indtil de 3000 marcherede
        mod den københavnske politistation nr. 1 for at befri en arresteret
        demonstrant. Han blev øjeblikkeligt løsladt. Senere stormede
        deltagerne kulturministeriet, hvor man i sidste øjeblik havde
    barrikaderet sig.   | 
          
     |