1. Samfundet undertrykker den moderne avantgarde, som nægter at gentage de herskende mystifikationer. Den bevægelse, som samfundet tillader, er altid til salg: den mondæne modernisme er en pseudoavantgarde.

2. Den moderne tilværelse fremtræder som illusion og fragment for den, der skaber nye værdier. Når avantgarden spørger efter tilværelsens mening, bliver utilfreds med svaret og vil realisere sine egne fordringer, ser den sig afskåret fra alle muligheder og isoleret fra samfundet.

3. Avantgardens æstetiske affaldsprodukter såsom billeder, film, digte osv. er altid både ønskværdige og virkningsløse, men samfundet frabeder sig dens program for den fuldstændige forandring af livsbetingelserne, som vil ændre samfundet grundlæggende.

4. Efter at man har markedsført avantgardens produkter i æstetisk neutraliseret form, vil man nu opdele, tale ihjel og ufrugtbart afvise fordringer, der nu som før sigter mod virkeliggørelse indenfor det samlede livsområde. I den gamle og nuværende avantgardes navn og i alle isolerede og utilfredse kunstneres navn, protesterer vi mod denne kulturelle ligplyndring og kalder alle skabende kræfter til boykot af et sådant forehavende.

5. Den moderne kultur er substansløs og besidder ingen kraft, som virkelig kan modsætte sig avantgardens beslutninger.

6. Vi, der skaber nye værdier, bliver ikke mere åbenlyst bekæmpet, men placeres i specialiserede fag, og vore fordringer latterliggøres.

7. Derved skal kunstnerne overtage den rolle, som hofnarrene havde tidligere - betalt af samfundet skal de give det et skær af kulturel frihed.

8. Samfundets ideologi foreskriver avantgarden et plan, som den ikke må forlade, hvis den vil accepteres i samfundet.

9. Kunstnerens eksistens er surdejen i forvandlingen af vor døende europæiske kultur, en proces der ikke bør bremses men påskyndes.

10. Den europæiske kultur er en syg, gammel frugtsommelig kone, der er døende. Skal vi overtage det absolut udsigtsløse forsøg på at redde moderen - eller skal barnet leve? De konservative vil stadigt redde moderen, men dræber derved også barnet. Avantgarden har besluttet, at moderen må dø, for at barnet kan leve.

11. Avantgarden af i går er 'comme il faut'. I dag er den kunstneriske venstrefløj et sandhedsproblem: "En sandhed bliver kun 10 år gammel." (Ibsen)

12. Kunstnere og intellektuelle må støtte den situationistiske bevægelse, for den styrter ikke efter utopier, men er den eneste bevægelse, der vil ophæve den nuværende kulturelle tilstand.

13. Avantgardens opgave består ene og alene i at gennemtvinge sin anerkendelse, før dens disciplin og program bliver udvandet. Det er hvad Situationistisk Internationale agter at gøre.

Udgivet af Gruppe SPUR som tysk sektion af Situationistisk Internationale: Sturm, Prem, Fischer, Kunzelmann, Zimmer.

For den skandinaviske sektion: Steffan Larsson, Asger Jorn, Jørgen Nash.

For den belgiske sektion: Maurice Wyckaert.

München 1961