Situationistiske dokumenter - intro og film

" Løb, løb, kammerat, den gamle verden er lige bag dig"
Graffiti fra Majopstanden i Paris, 1968

Torsdag d. 6. november kl. 19.00 vil vi fortælle om vores udstilling
Situationistiske dokumenter og vise uddrag af interviews med Jacqueline de Jong, Gordon Fazakerley og Peter Laugesen. Aftenen slutter med filmen So ein ding muss Ich auch Haben (1961) af Albert Mertz, Jørgen Nash, Gruppe Spur m.fl.

Den situationistiske bevægelse har været genstand for meget opmærksomhed rundt om i Europa og USA inden for de sidste 10 år. Her i Skandinavien har interessen ikke været den samme, også selvom mange skandinaviske kunstnere spillede vigtige roller for bevægelsens udvikling både historisk og idemæssigt.

Den situationistiske bevægelse var en avantgardebevægelse, situationisterne betragtede sig som bannerførere for den kommende frigjorte verden. Bevægelsen var i 1960erne dog stadig fanget i den gamle verden - og det var netop kilden til mange af konflikterne som prægede bevægelsen; hvordan gennemføres revolutionen af dagliglivet?

Den fransk/belgiske del af bevægelsen som efterhånden hovedsageligt bestod af teoretikere så det som sin opgave at forstærke opløsningen af den gamle verden gennem teoretisk analyse og kritik, mens den skandinavisk/tyske del af bevægelsen var mere handlingsorienteret. De mente man udmærket kunne etablere revolutionen 'her og nu' ved at gå ud på gaden og male billeder på plankeværkerne, arrangere masseulydhedsaktioner på strøget, skabe skandaler i medierne mm. Som de
selv udtrykte det i manifestet for den Anden Situationistiske Internationale: "Vi har til hensigt at skabe vore teorier efter begivenheden."

I vores asymetriske forskning har vi i de seneste år været optaget af de skandinaviske aktiviteter, der ikke har fået den samme opmærksomhed som de fransk/belgiske (der har været genstand for mange hyldemeter af kataloger, teoretiske værker mm). Der er selvfølgelig flere grunde til dette, dels sprogproblemet, men også det faktum at de fransk/belgiske avantgardister i deres arbejde nok havde et øje på deres eftermæle i historiebøgerne, mens den skandinavisk/tyske fortrop netop fokuserede på 'her og nu' uden at have en særligt sammenhængende teoretisk produktion, endsige styr på formidlingen af deres aktiviteter.

Men der findes i den skandinaviske del af bevægelsen meget inspiration at hente for den direkte passionerede handlen i det bymæssige miljø og skabelsen af revolutionære momenter som bud på hvordan den nye verden kunne tage sig ud. Det var vel også hvad Debord betegnede som 'konstruktionen af situationer' som netop er en af hjørnestenene i den situationistiske teori, og det må vel konstateres at situationistisk teori uden praksis er lige så impotent som situationistisk praksis uden teori undertiden er hovedløs.

Kom og hør hvad de har at sige og lad os diskutere hvad det betyder i dag.

Henriette Heise og Jakob Jakobsen