Referat af udflugt til Dannerhuset i Nansensgade og til Kvindehuset i Gothersgade d. 25. maj 2001.

Henriette Heise

Denne udflugt blev arrangeret i forbindelse med Billedkunstneren Emma Hedditch’s besøg i Det Frie Universitet i København. Emma har gennem en årrække arbejdet inden for rene kvinde organisationer i London. På Det Fri Universitet fandt vi det vigtigt at trække en parallel til danske forhold og derfor arrangerede vi denne udflugt. Selve udflugten kan også betragtes som en model for hvordan (i dette tilfælde) kvinder kan organisere sig gennem samvær og fælles erfaring.

Vi (Kirstine, Kristine, Irma, Kirsten, Anja, Katya, Gitte, Lise + veninde, Kristine, Emma og Henriette) mødtes fredag den 25.5 kl. 10:45 foran Dannerhuset. Jeg (Henriette) samlede penge ind i en fryseplastpose - Dannerhuset tager 15 kr. pr. person for en rundvisning. Vores rundviser Ruth dukkede op inde fra huset og tog imod os. Hun viste os ned i kælderen. Her stod der kaffe, te og småkager til fri afbenyttelse. Vi satte os rundt om et langt bord. Ruth startede sit foredrag med at fortælle at hun arbejdede i Dannerhuset som en af de 100 frivillige og det havde hun gjort siden hun blev pensioneret. For hende var historien om Dannerhuset som et eventyr og her tænkte hun på Grevinde Danner’s egen historie og på historien om besættelsen af huset i 1979. Begge historier kan ses i Mette Knudsens fremragende film ‘Grevindens døtre’. Mere herom senere. Ruth fortalte også om det daglige arbejde i huset, om de voldsramte kvinder og deres børn. Hun blev suppleret af Irma som arbejder i Landsorganisationen af Krisecentre (LOKK). Ruth lagde en del vægt på at der var meget rent i huset. I det første ordensreglement fra 1873 stod der at stedet skulle holdes rent og det har man overholdt lige siden.

Så blev vi vist rundt i huset. Vi så legestuen, mødelokalerne, cafeen, computerrummet, festlokalerne, kontorerne, gymnastikrummet, systuen, keramikværkstedet osv. Der var ganske rigtigt meget rent, bortset fra et enkelt kålblad der lå på en af trapperne. Udflugtsgruppen, hvoraf størstedelen var billedkunstnere, udtrykte utilfredshed med at en stor del af de kunstværker der hang på væggene var lavet af mænd. Ruth forsvarede det med at der også var nogen mænd der havde lavet noget godt. Irma fra LOKK opfordrede Ruth til at tage protesten alvorligt og tage emnet op på et af husets fællesmøder. I et af mødelokalerne fortalte Ruth om Mette Knudsens film og udflugtsgruppen besluttede at splejse om de 100 kr. en videokopi koster. Videoen kan fremover ses i Det Frie Universitets lokaler på Nørrebro.

Nu var klokken blevet et og vi var lidt forsinkede i forhold til programmet. Vi tog afsked med Ruth og vandrede gennem Ørstedsparken til Kvindehuset i Gothersgade. Der var et par stykker der cyklede i forvejen for at underrette Lene i butikken om at vi var lidt forsinkede. Et par stykker fra udflugtsgruppen „stod af“ her på grund af andre gøremål.

Lene ventede på os i kvindehusets butik, TOTAL RE-DESIGN, som hun er hovedansvarlig for. Hun startede med at forklare hvorfor hun havde en sørøverklap for øjet - hun lider nemlig af dobbeltsyn. Lene fortalte om sit liv; sin tid som art-director i NY, hendes hjemvenden til Danmark, 20 sabbatår, hendes arbejde som collagekunstner og de sidste 12 år som primus motor i kvindehusets butik. Alt tøjet i butikken er syet af genbrugsmaterialer. Havfrue-skørtet er fx syet af plisserede nederdele. Lene udtalte at hun mener overlockeren er den bedste opfindelse siden symaskinen. Unge piger kommer til butikken og bliver oplært. Lene lagde vægt på at det er de rå talenter der kommer til hende og får en chance. Da hun viste os systuen i kvindehusets baghus, så vi nogen af de kjoler pigerne havde syet. Deres første opgave var altid at applikere et billed på en kjole. Lene viste også nogen af sine egne værker, blandt andet en række objekter der fabulerede over brystholderen - en serie der havde været udstillet under titlen BRAS.

Nu kom Lisbeth og Hanne fra Kvindehusets biblioteksgruppe for at overtage rundvisningen. Lisbeth og Hanne viste os op i cafeen. De fortalte at dette hus var det tredje hus som kvindehuset beboede. Det første fik kvinderne fordi de besatte et hus i Prinsessegade, siden blev de henvist til et hus på Åbenrå og til sidst dette på Gothersgade. I forbindelse med dette hus er der en aftale med kommunen. Lisbeth og Hanne mente ikke at der var nogen fare for at de blev smidt ud. Huslejen er rimelig og til at overkomme. Kriterierne for at en kvindegruppe kan bruge huset er at idégrundlaget er feministisk og socialistisk. Vi fik en kort introduktion til grupperne der bruger huset for tiden og hørte om nogen af de arrangementer der foregår. På væggene i cafeen havde en kvindelig kunstner ophængt akvareller fra Femølejren. Lisbeth udpegede sit yndlingsbillede af en af de mange lyse nætter i lejren (Senere spurgte hun mig om hvorfor ingen af de kvindelige billedkunstnere fra udflugtsgruppen rejste sig op for at se på akvarellerne?).

Til sidst fik vi en rundvisning i huset. Der var en stor festsal der især bruges til diskofester, en hyggestue med sofaer og cafeen som er åben en aften hver 14. dag. I et af rummene stod der et stort skab med gamle numre af bladet ‘Kvinder’. Her fik udflugtsgruppen lov til at tage for sig af retterne og der var flere af os der samlede os en stor bunke blade. Lisbeth og Hanne viste os også biblioteket som hovedsageligt består af feministisk litteratur eller litteratur skrevet af kvinder. Man kan ikke låne bøger med hjem fra biblioteket, men man kan sidde i en sofa og læse. En stor del af bibliotekets samling stammer fra kvinder der smider deres bogsamling ud. Lisbeth satte stor pris på at folk smed bøgerne ind til hende i stedet for at smide dem i skraldespanden.

Klokken var nu 16:20 og udflugten var slut. Emma og jeg drak en kop kaffe sammen med Lisbeth og Hanne på en café i nærheden. På vejen hjem reflekterede Emma og jeg over udflugten og blev enige om at det havde været en god dag. Den noget løse karakter som udflugten havde, skabte rum for uventede indslag, som vi ikke ville have været foruden. En udflugt er, som ovenfor nævnt, en måde at være sammen på og det syntes vi lykkedes fint.

København 27.5 2001