Den autoritære kunst i øst og vest
Det anarkistiske verdensråd har på sit strategimøde med 2. situationistiske Internationale i Stockholm, påskedagene 1968 påpeget hvordan den autoritære indstilling breder sig i det kulturelle liv i ly af kunstnerorganisationernes overtagelse af alle officielle institutioner.

Situationen er forskelligartet.

I Vest overtager kunstnerorganisationerne statens beføjelser. I øst lader kunstnerne staten overtage kunstnerorganisationerne. Og helt ovre i det Vilde Vesten, guds eget land, lader både kunstnerne og kunsthandlerne sig promovere af statens institutioner, når bare de husker at polere verden med Johnsons Bonevoks.

Kunsten ingen national-garde
Respekten for denne dominerende institutionalisering af kunsten viser sig netop i det studeprangerløb, der er kørt overalt i verden om deltagelse på Biennalen i Venezia, det internationale samlingssted for statsanerkendt kunst. I Danmark, der ved siden af Sovjetunionen er det grelleste eksempel, ser man tydeligt hvordan målet med den kunstneriske aktivitet har forskudt sig fra kunstneriske formål til magtpolitiske. Nu er målet ikke længere at være nyskabende, men at erobre en plads i statens pengeuddelingssystem. At blive fedterøv hos fedtegreverne i kulturfonderne. Nu vil kunstnerne være embedsmænd, ikke oprørere.

De vil have stilling i nationalgarden, ikke avant-garden. Og skal det være endnu finere kan man blive kunstkontrollør, kunstoverkontrollør, kunstmester, ja selv overkunstner ved enevældens gamle koncentrationslejr Kunstakademiet på Kongens Nytorv i København.

Kunstens internationale totalisatorløb
Samtidigt med at studeprangerløbet køres for fuldt ræs med alle fiduser, taskenspillerier, fupnumre og tricks i kunstens internationale totalisatorløb med national-farvede heste, så udfolder staten alle forholdsregler for at hindre en relevant repræsentation af den eneste kunstneriske nyskabende aktivitet i dag: Ungdomsoprøret.

Ny repræsentation på Biennalen i Venezia
For at accelerere oprørets udvikling har det anarkistiske verdensråd opfordret situationisterne Jens Jørgen Thorsen, Cæsar og Jørgen Nash til at organisere den internationale pavillon for oprør på Venezia-Biennalen 1968. Tilbudet blev accepteret.

Velkommen til Venezia
Vi er nu gået i gang med opgaven. Vi glæder os meget til at være guerillaer ved Venezia-Biennalens guddommelige blanding af kommunistisk popkunst, statsanerkendt kunsthandlerrøgelse, moderne museumsfis i grønne omgivelser, gratis udskænkning til kritikken, hemmelige tombolaer for prisuddeling, parademarchen af kunstens krykhusarer, diplomater, millionærer, kommissærer, muhamedanere, succesdrenge, censurtilhængere, lusepustere, spytslikkere, litterære luderkarle og malende dukse.

Som situationister får vi ingen vanskeligheder ved at deltage på Biennalen i Venezia. Vi kan gøre hvad der passer os. Vi har frie hænder. Vi behøver ikke at sænke vores kunstneriske kvalitet til gennemsnitsniveauet for at få lov til at være med. Vi behøver ikke at mæske os med de officielle nasseprinse, der kun har eet mål for øje med deres kunst og kunstpolitik: Nemlig at komme til at gramse i statskassen på godtroende skatteyderes bekostning.

Vi opfordrer alle: Støt vor aktion gennem deltagelse.

København, maj 1968.