1. Renæssancen er uigenkaldeligt forbi. Og arbejder vi ikke på at udrydde den, vil den en dag udrydde sig selv.

2. Med et mægtigt brag. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 ...

3. Der eksisterer i europæisk kulturtradition en uoverstigelig bom mellem yder og nyder. Denne bom er grænsebom for den kulturelle evolution og truer med at gøre os alle til bavlende fjolser i kulturindustriens supermarked. Til ofre for en anonym undertrykkelse af uanede dimensioner.

4. Vi ønsker at skabe nye ritualer. Ritualer er menneskelig tænkning præget i socialt mønster. Ethvert kulturelt mønster er et ritual.

5. Europas kulturtradition er eenøjet som Renæssancens individualistiske centralperspektiv. Herfra kan man kun se tingene fra een side ad gangen: kunstnerens eller publikums. Således spandt Renæssancens kulturritual det stive udstillingsnet, som Tinguely, Happenings, Fluxus og Nouveau Realismen endnu ubehjælpsomt spræller i.

6. Individualisme er utopi, men blev de briller, der formede europæisk kultursyn. Den skabte afstanden mellem individ og gruppe, mellem ideal og banalitet, mellem kunst og antikunst, mellem skaber og får. Den skabte tilskueren, konsumisten. Den skabte kommunisme, kubisme, liberalisme, fascisme. Utopiernes tid er forbi nu. Der kan ikke laves flere. Tiden er løbet fra dem.

7. Renæssancens briller blev teknikkens syvmilestøvler, men blev samtidigt det kulturelle livs sovepude.

8. I kunstneren eller tilskueren foregår det, siger traditionen, i det sublime eller det banale. Vi siger: For os foregår kunsten i mellemrummet. I mellemrummet mellem mennesker, i mellemrummet mellem det sublime og det banale. Det er kunstens mekanik, vi vil pille ved. Det er her og nu det foregår.

9. Vi afkristner folkehøjskoletanken. Vi afanimiserer afrikansk tradition. Vi stjæler og låner som det passer os. Vi forvalter vor arv. Ta'r os endda den frihed at lege med den.

10. Vi siger for første gang til publikum: Kom og vær med. På med vanten. Enhver har appelret.

11. CO-RITUS vasker kunsten strålende ren. Den er bomben under kulturlivet. Men vi behøver ikke at gøre attentat. Kulturlivet har været i stå siden 1850.