2. Byplanlægningen som betingning og falsk deltagelse
Udviklingen af bymiljøet er den kapitalistiske ensretning af rummet. Den repræsenterer valget af én virkeliggørelse af det mulige, men udelukker andre muligheder. Ligesom æstetikken, vil den følge bevægelsen hen imod opløsning; den kan betragtes som et område, der er temmeligt overset af kriminologien. Imidlertid er det, der karakteriserer den på "urbanisme"-niveau - i modsætning til det rent arkitektoniske niveau - at den kræver befolkningens samtykke, nemlig gennem integrationen af alle enkeltindivider i denne bureaukratiske produktion af betingning.

Alt dette påtvinges under henvisning til det nyttige. Man skjuler den kendsgerning, at denne urbanisme fuldstændig er taget i tingsliggørelsens tjeneste. Den moderne kapitalisme afviser enhver kritik med det simple argument, at man må have tag over hovedet, på samme måde som fjernsynet dækker sig under, at man må have information og underholdning; hvilket igen fører til at man ser bort fra den kendsgerning, at denne information, denne underholdning, denne måde at bo på, ikke er skabt for folk, men uden dem og imod dem.

Hele byplanlægningen kan opfattes som et område for samfundets publicity-propaganda, dvs. organisering af deltagelse i noget som det er umuligt at deltage i.

3. Trafikken, byplanlægningens højeste stade
Trafikken er organiseringen af alles isolation. Det er deri, den udgør det største problem for de moderne byer. Den er det modsatte af mødet, den opsuger de kræfter som ellers kunne være disponible for tilfældige møder eller hvilken form for deltagelse det end kunne dreje sig om. Denne deltagelse, som er umuliggjort, er erstattet af skuespil. Skuespillet manifesterer sig i boligen og mobiliteten (boligens og personbilens status). For i virkeligheden bor man ikke i en bydel, man bor et eller andet sted i det sociale hierarki. På toppen af dette hierarki kan rangen måles ved graden af trafik. Magten materialiserer sig ved nødvendigheden af til dagligt at være til stede på flere og flere steder (forretningsmiddage, osv.), i større og større indbyrdes afstand. Man kunne karakterisere den moderne chef som en mand, for hvem det sker, at han er til stede i tre forskellige hovedstæder i løbet af en enkelt dag.

4. Distanceringen fra det urbane skuespil
Totaliteten i det skuespil som er på vej mod at integrere befolkningen, manifesterer sig såvel i byernes indretning som i de permanente informationsnetværker. Det er en fast ramme fremstillet for at beskytte de eksisterende livsbetingelser. Vort primære arbejde er at gøre det muligt for folk at ophøre med at identificere sig med omgivelserne og med den forskriftsmæssige adfærd. Dette hænger uadskilleligt sammen med muligheden for frit at kunne genfinde sig selv i nogle begrænsede primærzoner for menneskelig aktivitet. Folk vil endnu i lang tid være nødt til at acceptere byernes tingsliggjorte æra. Men den holdning, hvormed de accepterer den, kan ændres øjeblikkeligt. Det er nødvendigt at understøtte den udbredte mistænksomhed over for disse kolorerede og airconditionerede børnehaver, der i øst såvel som i vest udgøres af de nye sovebyer. Kun en masseopvågnen vil rejse spørgsmålet om en bevidst konstruktion af det bymæssige miljø.

5. En udelelig frihed
Det vigtigste resultat af den nuværende byplanlægning er at den får folk til at glemme den mulighed, som vi kalder den unitære urbanisme, det vil sige den levende kritik, som får næring af hverdagslivets pres; af denne behandling af byerne og deres indbyggere. Levende kritik vil sige etableringen af baser for et eksperimentelt liv, hvor folk i fællesskab skaber deres eget liv i områder der er udstyret med henblik herpå. Disse baser skulle ikke være reserveret til "fritid", "rekreative områder", adskilt fra samfundet. Intet område i rum og tid kan fuldstændigt skilles ud. Faktisk udøves der til stadighed et pres fra det globale samfund på dets nuværende "ferie-reservater". De situationistiske baser vil udøve pres i modsat retning og vil fungere som brohoveder for en invasion af hverdagslivet i dets helhed. Den unitære urbanisme er det modsatte af en specialiseret aktivitet; og at anerkende et separat urbanistisk område er det samme som at anerkende hele det urbanistiske blændværk og dermed hele livets blændværk.

Urbanismen lover lykken. Urbanismen skal blive dømt på dette løfte. Samordningen af de kunstneriske midler til afsløring med de videnskabelige midler til afsløring bør føre til en fuldstændig afsløring af den eksisterende betingning.

6. Udskibningen
Hele rummet er allerede okkuperet af fjenden, som har taget alt i brug, selv de elementære regler for dette rum, dets geometri. Den autentiske urbanisme kommer til syne, når der i visse zoner skabes fravær af denne okkupation. Det, som vi kalder konstruktion, begynder her. Det kan forstås ved hjælp af begrebet "positivt tomrum", som er udtænkt af den moderne fysik. At virkeliggøre friheden er først og fremmest at genindtage nogle parceller på overfladen af en behersket planet

7. Fordrejningens klarhed
Den elementære praksis af teorien om den unitære urbanisme vil være omskrivningen af urbanismens hele teoretiske usandhed; en fordrejning af denne, vendt mod fremmedgørelsen: Vi må hvert øjeblik forsvare os mod betingningsskjaldenes epos, bringe uorden i deres rytmer.

8. Betingelser for samtale
Det funktionelle er det som er praktisk. Og praktisk er kun løsningen på vort fundamentale problem: virkeliggørelsen af os selv (dvs. frigørelsen fra systemet baseret på isolation). Dette er nytte og nyttehensyn og ikke spor andet. Alt andet repræsenterer kun minimale afledninger af det praktiske og dets mystificering.

9. Råstof og transformation
Den situationistiske destruktion af den nuværende betingning (opgøret med den pavlovske hundekennel) er samtidig konstruktionen af situationer. Det er befrielsen af de uudtømmelige kræfter fanget i en forstenet hverdag. Den nuværende byplanlægning, der præsenterer sig som en bedragerisk geologi, må med den unitære urbanisme gøre plads for en teknik til forsvar for de stadig truede betingelser for frihed, i det øjeblik hvor individerne - som for så vidt ikke eksisterer endnu - frit vil konstruere deres egen historie.

10. Afslutningen på betingningens forhistorie
Vi understøtter ikke den påstand, at det er nødvendigt at vende tilbage til et eller andet stadium før betingningen, men at vi må nå længere frem. Vi har udtænkt den arkitektur og urbanisme, som ikke kan virkeliggøres uden en revolution af hverdagslivet, dvs. alle menneskers tilegnelse af betingningen, dens ubegrænsede berigelse og virkeliggørelse.

Al Kommunikation vedr. UU

BUREAU FOR UNITÆR URBANISME

Direktør: A. Kotányi

10, avenue de l'Orée, BRUSSEL -

Telefon: 49.26.57